Jeg blev født i Bølling i 1954. Da jeg var 14år startede min interesse for gamle knallerter. Jeg fik min fars knallert, en NSU Quickly, men jeg var selvfølgelig ikke gammel nok til at køre den, men lovede min far at jeg kun ville køre i Haunstrup by - hvor var Haunstrup dog stor.

Som 16årig fik jeg en ny knallert for ikke at ryge - det var en Tomus med kromtank og værktøjskasse.
  Da jeg blev 18år blev knallerten byttet lige over for en Fiat 600 med bagvendt døre.

Det næste 2-hjulede køretøj jeg fik var en Puch 175cc - 2-stemplet (bare jeg havde gemt den).

I 1975 startede min crosskarriere på en gammel CZ 250cc. Siden da er der slidt mangt crosscykler indtil jeg holdte, ufrivilligt, med et brækket ben i 1992.
  Da jeg stod overfor at skulle finde noget andet at rode med, blev højtryksrensere min nye passion - herefter kom plæneklippere og andre motordrevne havekøretøjer.

I 2002 blev jeg tilbud ca. 40 gamle knallerter, og så var jeg for alvor solgt. Sidenhen har jeg samlet på knallerter og reservedele, men jeg har endnu ikke haft tid til at samle en hel af dem - men jeg arbejder på sagen.